Vestre skole, foto 1
Bygherre
Middelfart Kommune
Type
Institutioner & Læring, Renovering
År
2020-nu
Status
Under opførelse

Vestre skole

Kontakt os
Type
Institutioner & Læring, Renovering
Status
Under opførelse
Rolle
Arkitekt, totalrådgiver, byggeledelse og fagtilsyn
Entreprise
Fagentreprise
Størrelse
5.040 m² fordelt på fire bygninger
Sted
Søndergade 41, 5500 Middelfart
Samarbejdspartnere
MOE A/S, Learningspaces v/ Winie Ricken, Green Sustainable Landscape ApS

Ombygningen og renoveringen af Vestre Skole i Middelfart er gennemført med fokus på moderne læringsmiljøer, tilgængelighed og bæredygtighed.

Projektet omfatter nye faglokaler til bl.a. musik, madkundskab og kreative fag, en moderniseret indskoling, faciliteter til 10. klasse samt installation af to elevatorer. Med visionen om at skabe et kulturelt og lokalt samlingspunkt er skolen blevet en integreret ramme for både skoleliv, foreningsaktiviteter og erhvervsliv i området.

Vestre Skole består af fire bygninger fra perioden 1896–1956, som nu er nænsomt renoveret og ombygget med respekt for den historiske arkitektur.

Renoveringen har skabt differentierede og inspirerende læringsrum med fleksible zoner, udviklet i tæt dialog med brugerne. De nye rammer understøtter både faglig og social udvikling og er designet efter den nyeste viden om pædagogiske læringsmiljøer.

Niveaufrie adgangsforhold og nye elevatorer sikrer ubesværet tilgængelighed på tværs af bygninger og etager – for både elever og øvrige brugere.

Vestre Skole er desuden tænkt som et grønt fyrtårn for læring: Fra biologi- og kemilokaler er der adgang til udendørs læringsrum med små klimaeksperimenter, og det nye klimatorv med grøn klimavæg inviterer både elever og byens borgere til at bruge området aktivt og bæredygtigt.